Torsdag den 24. september afholder Fonden Sparta en inspirationsdag for vores samarbejdspartnere
Denne gang vil dagen tage afsæt i to mindre – men utrolig spændende og relevante - oplæg, som vil give inspiration til vores fantastiske arbejde med vores unge. Dagen starter kl. 9.30 og slutter kl. 15.00. Der vil blive serveret kaffe, når i ankommer og lidt middagsmad omkring kl. 12.00. Tilmelding sendes til: Adressen er: Haderup Hallen, Nygade 9,7540 Haderup. Naser Khader vil holde et oplæg omkring radikalisering. Radikalisering blandt unge har altid eksisteret. De seneste 10 år har vi set en stigende tendens til, at unge er tilbøjelig til at vælge ekstreme religiøse retninger. Naser Khader vil komme ind på: • Hvilke faktorer som spiller ind, når de unge vælger radikalisering. • Hvad kan baggrunden være til, at de unge vælger radikalisering? • Hvad gør vi? Foredraget vil videre give indblik i, hvad det er for en ideologi, der dominerer disse miljøer, samt hvilke missioner og mål disse grupperinger har. Ole Friis er adjunkt på Aarhus Universitet, hvor han underviser og forsker i strategi og ledelse. Oles oplæg vil bl.a. tage afsæt i bogen: ”Coach dig selv”, skrevet af Kjeld Fredens og Anette Prehn. Ole vil introducere os for perspektiver, som gør, at vi alle kan udføre vores arbejde bedre på alle niveauer. Afsættet for oplægget er en kombination af ny hjerneforskning og Coaching, herunder et fokus på at bruge relevante hjerneområder optimalt til at nå sine mål og realisere sine drømme.
Comments