”Nu er jeg glad for at stå op om morgenen…”
Patrick er 25 år og i flexjob på Fonden Sparta. Et job, som gør ham glad og tilfreds – en fornemmelse, der ikke er hverdagskost for den unge mand, der blev tilknyttet Fonden Sparta som 16-årig
Når vækkeuret ringer i lejligheden i Herning, og den 25-årige Patrick slår øjnene op om morgenen, er det som regel med smil på læben og glæde over det, som dagen vil bringe. Men sådan har det ikke altid været. Før Patrick blev tilknyttet Fonden Sparta som 16-årig, synes han ikke, at livet var nogen dans på roser.
Han er den ældste i en søskendeflok på fire og har hele livet været omgivet af både stedsøskende og halvsøskende hos begge sine forældre. Som 12-årig mistede han kontakten til sin mor i en årrække, og kom som 13-årig på specialefterskole – blandt andet fordi han er ordblind.
”Men jeg blev smidt ud efter to år på skolen – og et halvt år i udslusning. På det tidspunkt havde jeg overtrådt stort set alle skolens regler. Jeg blev smidt ud på grund af voldelig adfærd og tyveri,” fortæller den unge mand, som måtte flytte hjem til sin far og stedmor i Ilskov.
”Men det havde jeg ikke lyst til! Jeg kunne simpelthen ikke med min fars daværende kæreste.”
Kæresten havde selv seks børn med ind i forholdet, og Patrick følte, at han skulle være far for sine søskende, når deres far var på arbejde
”Jeg var bare glad for at slippe for alt det derhjemme,”
”Allerede da jeg var 12 år, var det mig, der stod for at sørge for at de kom op om morgenen og afsted i skole. Jeg skulle sørge for, at der var rent tøj til dem og min far. Og når min far ikke var hjemme, var det mig, der skulle sørge for aftensmaden. Hans kone sørgede kun for sine egne børn,” fortæller han. Vold og trusler var også en del af hverdagen derhjemme, så Patrick var ikke i tvivl, da han fik muligheden for at blive tilknyttet Fonden Sparta.
”Jeg var bare glad for at slippe for alt det derhjemme,” siger han.
Patrick var kun hjemme i 14 dage, inden han flyttede i et af Fonden Spartas bo-selv-tilbud. Blandt andet har han boet i lejligheder i Sunds tæt på fondens administration. Han har boet med støtte i egen lejlighed i Herning og Hammerum. En kort overgang boede han sammen med en kæreste i Kibæk – men lige for tiden er han single i en lejlighed i Herning uden støtte.
”Der skete ret hurtigt en del med mig, da jeg kom til Fonden Sparta. Blandt andet fik jeg styr på mit temperament; de er gode til at hjælpe, når man har brug for det – uden at de blander sig hele tiden. Man kan også bare snakke, hvis det er det, man har behov for. Det er som om, de forstår en…”
Under tiden hos Fonden Sparta har han genoptaget kontakten til sin mor, men det var hans bedstemor, der fik ham i gang med at kæmpe mod sit hashmisbrug – som i dag er fortid.
”Hun sagde, at det ville ødelægge hende, hvis jeg døde af mit misbrug. Fordi jeg mere er som en søn for hende end et barnebarn. Det fik mig til at tænke mig lidt mere om.”
​
Efter at have gået på produktionsskolen i Ikast, Knudmoseskolen i Herning og været i praktisk i forskellige butikker uden den store succes, kom Patrick i praktik på værkstedet hos Fonden Sparta – og der fandt han sin hylde.
”Jeg er bare ikke god til at sidde stille med en bog, og det med butikkerne gik heller ikke rigtigt. Men jeg kunne godt lide arbejdet i værkstedet.”
Som 23-årig blev han ansat i flexjob på 32 timer om ugen, og nu hjælper han med alt forefaldende praktisk arbejde i fondens afdelinger. Og han glæder sig over denne vej livet nu har bragt ham.
”Nu er jeg glad for at står op om morgenen. Det er nyt! Jeg har det godt sammen med de andre – nogle af dem, har jeg tidligere haft som pædagoger og kontaktpersoner, så de kender mig ret godt. Det er sjovt. Så jeg håber virkelig, jeg får lov at blive her længe endnu.”
