Hos Center for Mentalisering glæder man sig over Fondens Spartas vedholdenhed i arbejdet med mentalisering i forhold til sårbare unge. - Det er en hård måde at arbejde med sårbare unge, fordi man ikke bare opstiller rammer og konsekvenser eller straf. Man forsøger at forstå, siger psykolog og grundlægger af centret, Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering kan kort beskrives som at have sind på sinde eller at være opmærksom på egen og andres mentaltilstand. Det er et princip, som Fonden Sparta i 2013 besluttede at indføre som det fællesfaglige grundlag - og et princip, som det socialpædagogiske døgntilbud stadig holder fast i og arbejder efter i dag.
Den vedholdenhed skaber glæde hos Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.
Janne Østergaard Hagelquist, der er psykolog og grundlægger af centret, har været en central del af Fondens Spartas fokus på at implementere mentalisering, som både har indeholdt ledelsessparring, undervisning og supervision.
- Det har været en spændende rejse sammen med Fonden Sparta, som vi har lært meget af begge parter. Fonden Sparta inviterede os ind i en krisetid, og vi lavede sammen en plan i forhold til et kompetenceløft på uddannelsesområdet. Planen indeholdt af blandt andet undervisning, observation og samspil. Vi gav eksempelvis feedback på de enkelte dagligdagssituationer i forhold til mentalisering - og det har skabt en fælles retning, faglig og stolthed, som stadig eksisterer i dag, siger Janne Østergaard Hagelquist, der er imponeret over, at Fonden Sparta er så vedholdende, at modellerne for arbejdet med mentalisering i dag er fuldstændig implementeret i det arbejde med børn og unge, som døgntilbuddet udfører.
- Det er blevet et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvordan man arbejder. Men det er ikke ekskluderende, sådan at man ikke tager nye tanker og principper ind. Så det er interessant at følge, siger hun og peger på, at succesen ikke mindst skyldes, at ledelsen hos Fonden Sparta VIL mentalisering og stadig kører med alle tre ben: ledelsessparring, undervisning og supervision.
Gør alle relationer nemmere Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. - I det øjeblik der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter, kan man bruge kontrolleret mentalisering ved at reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande i situationen. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd. Derfor er det også en hård måde at arbejde med sårbare unge, fordi man ikke bare opstiller rammer og konsekvenser eller straf. Man forsøger at forstå - også den unges livssituation og kompleksiteten i deres liv. Derfor gør det også arbejdet meningsfuldt, forklarer Janne Østergaard Hagelquist. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, men man kan godt lære mentalisering, og det er blandt andet det, der sker, når Fonden Sparta bruger mentalisering i behandlingen. - Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Evnen til mentalisering er samtidig en forudsætning for at have meningsfulde relationer; ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv, forklarer Janne Østergaard Hagelquist, der således glæder sig over, at mentalisering har fået stor fokus i de seneste år. - Det er utroligt vigtigt! Det er det, jeg står op for om morgenen, fordi mentaliseringsbaseret behandling gør så stor en forskel for de sårbare børn, unge og voksne. Det giver dem mulighed for at lære at forstå sig selv og andre, når de agerer. Det er ikke den nemme vej - men det gør forskellen.