top of page

Intern undervisningsdag for personalet

Fonden Sparta

6. dec. 2019

Sparta havde den 6. december en intern undervisningsdag for personalet med følgende tema:
”Integreret behandling;
Den neurosekvensielle tilgang, mentalisering og neurofeedback”

Undervisere: psykolog Jesper Birck og psykoterapeut MPF Mette M Nielsen

Før frokost var der oplæg.
Sparta har gennem de seneste år anvendt den multi-dimensionelle vurdering; NMT (Neurosekvensielle tilgang) som et af vore pædagogiske værtøjer til at fastsætte og målrette Spartas pædagogiske behandling på individniveau. Oplæg ved Jesper Birck.

Neurofeedback (NFB) er ligeledes et tilbud på Spartas interventionsplan. NFB er en metode til at træne hjernen og hjernes evne til selvregulering. Ved træning aktiveres dele af hjernen, der arbejder for langsomt og de dele, der arbejder for hurtigt, dæmpes. Oplæg ved Mette M Nielsen.

Efter frokost arbejdede vi i grupper med cases fra egen afdeling om blandt andet følgende temaer:
- Årsag til valg af NFB som led i den unges behandlingsplan,
- Hvordan kan i støtte den unges motivation til at indgå i træningen – tænk interventionsstrategier, evt. fra den unges NMT-udredning og
- Graden af tværfagligt samarbejde – hvordan kan i styrke dette samarbejde.

En konstruktiv dag hvor vi lige blev mindet om, at effekt er helhedens samlede indsats er større end summen af de enkelte elementers indsats.

bottom of page