På Sparta arbejder vi med udgangspunkt i den evidensbaserede metode: mentaliseringsbaseret pædagogik.
​
De pædagogiske rammer
Hverdagen tager afsæt i en fast struktur for den enkelte. Der laves for hver enkelt ung et struktureret dags- og ugeskema med bl.a. skole, arbejde, pligter i huset eller fritidsinteresserer fordelt over ugen. Omfanget af aktiviteter tager udgangspunkt i den unges nærmeste udviklingszone, hvilket betyder, at nogle unge har flere aktiviteter på end andre unge. Dags- og ugeskemaerne laves i samarbejde med den unge, udleveres og hænges evt. op på den unges værelse.
Måltiderne er fælles og pædagogerne sørger for nogle hyggelige rammer omkring maden og bager f.eks. boller til morgenmad. Hver aften laves der varm mad, som ofte laves i fællesskab med en af de unge.
I de pædagogiske rammer hører også en tydeliggørelse af, at pædagogerne er de voksne, der tager ansvar for hverdagen. Det giver tryghed for de unge. Vi stræber efter at ramme det, der er imellem kaos og rigiditet.: nemlig en tydelig ansvarsfordeling, kombineret med en omsorgsfuld og fleksibel tilgang til hver enkelt ung.
Følelsesmæssig udvikling
De unge tilbydes en ungesamtale min. 1 gang i måneden. Samtalerne kan tage udgangspunkt i redskaber fra mentaliseringsmappen: f.eks. følelseskompas, kriseplaner eller selvværdsskjold. Disse er konkrete modeller, som bruges til at tale med den unge om de tanker, følelser og fornemmelser i kroppen, han/hun mærker. Formålet er at give den unge en større indsigt og forståelse for det, der ligger til grund for adfærden og dermed større mulighed for at regulere følelserne.
Den mentaliseringsbaserede metode bruges også i mere spontane situationer, hvor personalet har en god kontakt til den unge. Det kan være på køreturen eller over madlavningen. Formålet er at give både personalet og den unge indsigt i og forståelse for alt det, der er bag ved den adfærd, vi ser.
Vi gennemgår de unge på p-møderne og forholder os til, hvor langt vi er i forhold til behandlingsplanen. Der laves dybdegående behandlingskonferencer med supervision af psykologer ca. 1 gang i måneden
Konflikthåndtering
Børn og unge med udviklingstraumer har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne. Når der er konflikter i huset, forstår vi det ofte som mentaliseringssvigt, hvor man mister fornemmelsen af sine egne og den andens følelser, behov, grunde, mål. I stedet kommer man til udelukkende at fokusere og handle på den adfærd, man ser hos den anden. Her er den asymmetriske relation af største vigtighed. Personalet har ansvar for igen at etablere et mentaliserende miljø med fokus på det, der ligger bag ved adfærden. Personalet er fintfølende på den unges sindstilstand. Jo mere oprørt den unge er, jo mere støttende og empatisk er personalet. Først når den unge bringes i ro, kan vi tale om, hvad der lå til grund for konflikten og forsøge at ”forstå misforståelsen”.
Familie
​
På Sparta arbejder vi kontinuerligt på at bevare eller forbedre relationen mellem den unge og familien. Kontaktpersonen har løbende og efter individuel aftale kontakt med forældrene. Hjemmebesøg planlægges, og kontaktpersonen vejleder forældrene i forhold til besøgene. Hyppigheden er individuel. Nogle unge har gavn af en hjemrejsekontrakt, hvor vi i fællesskab med forældrene og den unge udfærdiger nogle retningslinjer for, hvordan hjemmebesøget skal forløbe. For de unge der profiterer af dette laves en sådan kontrakt, og forældre, personale og den unge selv skriver under på kontrakten forud for hjemmebesøget.
Såfremt det vurderes, at der er behov, kan personalet i opstarten køre den unge til og fra hjemmebesøgene, men for de fleste, forsøger vi med tiden at træne den unge i at tage offentlig transport.
NEUROFEEDBACK
Neurofeedback er en måde at træne din hjerne, så den bliver bedre til at afhjælpe ubalancer. Lidt populært kan man sige, at neurofeedback får hjernen til at arbejde mod at blive den bedste udgave af sig selv og lære nye veje til at opnå det, du ønsker. Og den bedste nyhed er måske, at du ikke behøver gøre noget selv:
Træningen foregår mens du ser film eller spiller et spil. Hjernen træner helt uden at du mærker det. Man bruger med stor succes neurofeedback til ADHD, ADD, problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, autismespektrum-forstyrrelse, depression, stress, bipolare forstyrrelser, angsttilstande, tvangsprægede forstyrrelser, spiseforstyrrelser, posttraumatiske belastningsforstyrrelser og psykisk skade (PTSD), afhængighed, kroniske smerter, epilepsi og, migræne.
Læs mere i vores folder. Klik her for at downloade den.